Hjertenes fest

- Jul på Himmerland Golf & Spa Resort

På Himmerland Golf & Spa Resort finder du den perfekte julestemning. Vi pynter op og skaber den hyggelige atmosfære omkring resortet, mens vores naturrige omgivelser giver plads til ro og fordybelse i den travle juletid. Vi hjælper med juleforberedelserne, giver inspiration til gaverne, og sidst men ikke mindst står vi klar til at forkæle dig med dejlige oplevelser og lækker forplejning.

Den søde juletid

Sidste år introducerede vi vores Julekonfektdage, det viste sig at være et kæmpe hit. Derfor gentager vi successen igen i 2018, og denne gang har vi justeret lidt på konceptet, så du får endnu mere ud af dagen. Her vil vores dygtige kokke stå og undervise i, hvordan du laver specifikke typer julekonfekt. På denne måde er det ikke kun de søde sager, du får med hjem, men også ny viden og et udvidet repertoire i julekøkkenet. Så tag fat i familien, kæresten eller veninderne, og få en hyggelig og lærerig dag i julens tegn.

Jagten på den perfekte julegave

Når det kommer til julegaver, kan vi byde ind med masser af inspiration og gode julegaveidéer. Vi tilbyder 3 slags julegavekort, hvor du kan give et dejligt ophold for 2 krydret med forskellige oplevelser. Vælg mellem et spaophold, golfophold eller et hotelophold med middag. Gavekortene købes online og kan enten printes derhjemme, eller mod et lille tillæg kan du få det pakket ind og tilsendt. Det er også muligt at købe gavekort på beløbet, så modtageren selv kan bestemme, om det skal bruges på overnatninger, golf, spa, restaurant eller aktiviteter.

Foretrækker du at give en mere traditionel gave kan vi også være behjælpelig. Til golfentusiasten i dit liv har Proshoppen et bredt udvalg af golftøj, -sko og -udstyr mens Nordic Spa forhandler et skønt sortiment af velvære og skønhedsprodukter – også til mænd!

Få en pause fra juleræset

Der går rigtig meget tid og energi på planlægning og forberedelser til de hyggelige juledage, hvor der skal være styr på alt fra mad og gaver til julepynt og ikke mindst træet. Det er derfor en god idé, at tage lidt tid til dig selv, så du ikke brænder ud midt i det hele.
Her på Himmerland Golf & Spa Resort har vi gode tilbud på to skønne juleophold i vores smukke omgivelser, hvor du kan sætte farten ned, trække vejret og få fornyet energi.

Begge ophold byder på en overnatning med skønne spaoplevelser, en lækker juleinspireret menu, og selvfølgelig vores stor morgenbuffet. Vil du virkelig være god ved dig selv, kan vi varmt anbefale en opgradering til luksus-udgaven, hvor både Nordic Spa og køkkenet står klar med endnu mere forkælelse – tænk på det som en tidlig julegave til dig selv.