Hele februar: Treretters gourmetmenu for kun 225 kr. hos Restaurant P.O.L.O.

Hele februar kommer til at stå i gastronomiens tegn hos Himmerland Golf & Spa Resort, når Restaurant P.O.L.O. byder velkommen med en treretters gourmetmenu til kun 225 kr.

Årsskiftet har betydet store ændringer hos Himmerland Golf & Spa Resort, der, med tiltrædelse af ny direktør og store investeringer i renovering af hotellets værelser, ser ind i en spændende og ikke mindst travl periode. Mark Bering har store visioner for resortet og iværksætter nu en række initiativer, der i højere grad skal signalere åbenhed og give lokalbefolkningen lyst til at benytte sig af hotellet udenfor højsæsonen.

Det første tiltag i rækken er et helt særligt tilbud på en spektakulær gourmetoplevelse på Restaurant P.O.L.O. til borgerne i og omkring Gatten. Menuen vil bestå af tre retter, inspireret af det fransk-nordiske køkken, til en yderst favorabel pris. Tiltaget er blot det første i en lang række nye initiativer:

–  Foråret vil byde på en masse spændende arrangementer på Himmerland Golf & Spa Resort, og jeg håber, at løbende tiltag som dette vil skabe en masse liv i en lang række af vores faciliteter såsom badeland, bowlingcenter og spaafdeling. Denne gang har vi valgt at fokusere på restauranten ved at tilbyde lokalbefolkningen en ekstraordinær gourmetoplevelse til en virkelig god pris, slutter Mark Bering.  

Tilbuddet gælder til og med 28. februar. Bordbestilling til Restaurant P.O.L.O. kan ske på telefon 9649 6100.