Vores historie


1979 - 1990

1979

Flexplan præsenterede det færdige oplæg til HGCC. Grundideen var, at hver husejer ved huskøb skulle købe en kommanditanpart i Centeret. Det var således en forudsætning, at samtlige 300 husejere ejede en anpart i Centeret, og at man derved var fælles om driften af alle centerfaciliteter.

1985

Flexplan-koncernen kom i økonomiske vanskeligheder, og husejerne forsøgte selv at køre centret videre – det var dog uden det store held.

1987

Samtlige aktiver i HGCC blev overtaget af et nyt A/S med Lars Larsen, Birdie Thinggaard og Hans-Erik Møller-Hansen som A-aktionærer.

Det var også her at anlægningen af den nye 18-hullers bane, New Course, begyndte.

 

1990 - 2000

1990

I 1990 står New Course klar til åbning.

Vestergården bliver købt personligt af de tre A-aktionærer, og her bliver Europas største indendørs golftræningsanlæg på 2.000 m2 anlagt.

Ombygningen af det, der var det gamle plejehjem i Flejsborg, starter, og åbner senere på året som et hyggeligt golfhotel med 16 dobbeltværelser.

1992

Hans-Erik Møller-Hansen sælger sin andel til de to andre.

1997

Par 3-banen bliver udvidet i foråret med seks nye huller og bliver dermed en 18-hullers attraktiv kortbane med navnet ”Bette Course”.

2000 - nu

2002

Himmerland Golf & Resort Hotel bliver indviet. Hotellet har 60 værelser med 170 senge.

2007

Birdie Thinggaard vælger at sælge sin aktieandel til Lars Larsen, som herefter har været eneejer af HGCC.

2011

Arbejdet på Himmerlands nye centerbygning påbegyndes i april.

Himmerland får i maj et nyt træningsanlæg i samarbejde med 3 sponsorer — Nike Golf, Carlsberg & Jeld-Wen. Den nye driving range kaldes nu Nike Performance Fitting Studio.

Omlægning af PGA New Course til Backtee Course påbegyndes i juli.

2012

I forbindelse med at den nye centerbygning og omlægningen af New Course snart bliver færdig, skifter Himmerland Golf & Country Club navn til Himmerland Golf & Spa Resort i maj.

I juli flytter receptionen og proshoppen ind i den nye centerbygning, hvor de nye konferencefaciliteter også er klar til at blive taget i brug.

2013

De sidste faciliteter i den nye centerbygning åbner i januar, herunder Nordic Spa Himmerland, fitnesscenteret, badelandet, bowlingcenteret og aktivitetscenteret.

I løbet af foråret bliver Arkaden, Brasseriet og P.O.L.O. renoveret.

Backtee Course genåbnes for greenfee gæster i april efter den omfattende baneomlægning.

I maj bliver det offentliggjort, at European Tour kommer til Himmerland i 2014-2016. Se billeder fra pressemødet.

Fortsat

2014

I løbet af foråret gennemgår køkkenet en omfattende ombygning, og centeret udvides med et nyt klubkontor, golfomklædningsfaciliteter og VIP locker room.

Den nye Adventure Golf-bane åbner i august, hvor man kan spille 9 af verdens mest kendte huller i miniature format.

Den første udgave af European Tour turneringen “Made in Denmark” afvikles på Backtee Course fra den 14.-17. august. Ud over de mange spillere, European Tour-personale og frivillige medarbejdere, der deltager i turneringen, bliver mere end 80.000 tilskuere budt velkommen i Gatten i løbet af de 5 dage. Dertil får Himmerland æren af at byde HKH Kronprins Frederik velkommen, da han deltager i Pro/Am turneringen om onsdagen. Se billeder fra turneringen.

Himmerland får endnu et kongeligt besøg i september, når HM Dronningen og HKH Prinsgemalen kigger forbi til en lækker frokost under deres besøg i Vesthimmerlandskommune. Se billeder af deres besøg.

I november bliver Himmerland Golf & Spa Resort kåret som Danmarks Bedste Golfhotel 2014 ved World Golf Awards.

2015

I februar bliver det offentliggjort, at Made in Denmark bliver vært for endnu en European Tour turnering, og Made in Denmark Challenge Tour spilles på Royal Golf Club i København fra den 14.-17. maj.

Den nye Arkade Boutique åbner ved siden af Proshoppen i påskeferien og tilbyder et udvalg af luksus produkter, herunder dame- og herretøj, parfumer, smykker, solbriller m.m.