4 gode grunde til at forkæle dig selv med en sommermassage

Der er altid mange fordele ved at forkæle dig selv med en massage – uanset årstiden. I Nordic Spa har
vi samlet 4 gode bud på, hvordan du kan få gavn af en massage i sommerperioden.

1. Massage giver dig tid til dig selv

I løbet af sommeren har vi en tendens til at planlægge flere og flere aktiviteter. Børnene har fri fra skolen og skal underholdes. Vi griller, tager til stranden, mødes med venner. Derudover er det nu haven skal ordnes, græsset skal klippes, huset skal males – og selvfølgelig skal der jo også være tid til at holde sommerferie med familien. En massage er en helt fantastisk måde at få lidt tid til dig selv midt i alle sommerens spændende aktiviteter.

2. Massage lindrer ømme muskler

De fleste af os dyrker mere motion om sommeren, når vejret gør det nemmere og mere behagelig at
være udenfor. Om det er en runde golf, en gå- eller løbetur, cykling eller bare havearbejde – så er du højt sandsynligt mere aktiv på denne årstid. Det er fantastisk og det øgede aktivitetsniveau har selvfølgelig mange fordele for både krop og sind – men det kan også være belastende for dine muskler, hvis ikke du passer på dig selv. Massage kan lindrer trætte, ømme eller overbelastede muskler, samt hjælpe med at forhindre skader.

3. Massage modvirker hævede led og lemmer

Sommervarmen kan have en tendens til at føre til hævelser og ubehag i kroppen – dette ses typisk i fødderne, anklerne og benene men kan også ramme andre steder. Massage forbedrer din blodcirkulation, mindsker hævelse og giver mere behag i kroppen midt i sommervarmen.

4. Massage virker afstressende

Føler du dig stresset og under pres i hverdagen? Den afslappende og beroligende effekt af en massage kan hjælpe med at rydde tankerne, reducere blodtrykket og sænke pulsen – alt sammen noget der har en afstressende effekt på både krop og sind, samt giver fornyet energi og mere overskud.

I Nordic Spa tilbyder vi klassisk, dybegående og hotstone massage, og personalet kan rådgive dig om den behandling, der passer bedst til dine behov. Som noget helt nyt, har vi nu også fået en mandlig massør med på holdet – og vi kan love dig, han er virkelig god til at tage fat og udarbejde muskelspændinger!

Se hele udvalget af vores skønne massage behandlinger her
– eller book tid til din næste massage nu på tlf. 9649 6106 eller mail wellness@himmerlandgolf.dk.